Fredag den 6. sept. til søndag den 8. sept. 2024

I år er det 35. gang, at Dansk Drage Klub arrangerer international dragefestival på stranden ved Lakolk. Der vil som altid være forskellige events i forbindelse med dragefestivalen.

Mange spændende indslag vil gøre det til en oplevelse for de aktive drageflyvere og de tusinder af mennesker, der kommer for at se de mange flotte drager.
Der vil på Lakolk Strand være foodtrucks og mulighed for at købe drager. Dansk Drage klub har et informationstelt, hvor man kan få svar på evt. spørgsmål eller høre om klubbens tiltag med events året rundt.

Dragefestival på Rømø er en oplevelse man vil mindes, men pas på det kan let blive en livsstil. Det er det for mange af de drageflyver, som hvert år valfarter til Rømø for, at vise de sidste kreationer af forskelligartede drager og måske løbe med en præmie. Det er også, der hvor nybegynderen kan få et par gode tips. Mange har oplevet en mere erfaren drageflyver har henvendt sig med gode råd og tips, når dragen ikke helt gør som den skal.

Rømø dragefestival byder som en af de få på natflyvning. En event, som er blevet større med tiden, hvilket ikke mindst skyldes, at det er blevet lidt nemmere, at lave LED lys på dragen. Det har gjort natflyvning til vel nok den hyggeligste del af dragefestivallen.

Der vil til og fra øen være trafik officials til at dirigere trafikken. Vi beder jer være opmærksomme på disse så trafikken kan glide uden kødannelser.

Vi glæder os til at se jer på Rømø!


Datoer for Rømø Dragefestival

  • 2024: 06.-08. sept.
  • 2025: 05.-07. sept.
  • 2026: 04.-06. sept.
  • 2027: 03.-05. sept.
  • 2028: 01.-03. sept.
  • 2029: 07.-09. sept.